Nyd naturen til fods, på cykel eller MTB

 ​Himmerlands Vestkyst strækker sig over hele 90 smukke kilometer.

​Landskabet langs Limfjorden byder på et varieret mix af muligheder for jer, der gerne vil kombinere klassikeren sol, sand og vand med at få noget sved på panden og noget godt i maven. Om du er cyklist eller vandrer – vinter eller sommer, giver Himmerlands Vestkyst mulighed for udfoldelse.

Ophold for vandrer & cyklister hos os :

  • 2 retters middag
  • Overnatning
  • Lækker morgenbuffet

​Pris per person per nat i delt dobbeltværelse fra kr. 795,- Book her

​​​Tilkøb af ekstra nat inkl. 2 retters middag per person i dobbeltværelse kr. 650,-

Tillæg for enkeltværelse per nat per person kr. 250,-

Tillæg for 1.sal / balkon per nat per værelse kr. 200,-

  • ​Alle værelser har bad og toilet, tv og radio, trådløst internet
  • Gratis te og kaffe på alle værelser
  • Gratis parkering

Vandreture

I området omkring Hvalpsund Færgekro finder du et hav af muligheder for vandreturer i variable længder og terræn. Nærmest er de naturskønne ruter på Louns halvøen inkl. Skovbakkerne. I Uhrehøje Plantage finder du 4 afmærkede ruter og for dig, der vil gå længere kan vi henvise til bl.a. Naturstien fra Hvalpsund til Nibe på 55 km og Hærvejen.

Billede: Lounskløften

På cykel

​Kom på cykelrejse i Johannes V. Jensens Himmerlandshistorie fra Farsø til Hvalpsund eller snup Louns turen. Er du til længere ruter kan anbefales Naturstien fra Hvalpsund over Farsø og Aars til Nibe eller Ertebølleruten der går gennem Vesthimmerland langs Limfjordens kystlandskab.

Kort: Johannes V. Jensens cykelrejse.

Mountainbike

I Uhrehøje Plantage i Farsø ligger en ca. 14 km lang mtb-rute med masser af muligheder for tempo og udfordringer. Sporet kører gennem et varieret terræn med grusveje og skov, højdemeteren 230. Følger du den hvide rute, er turen kun 11,5 km og lidt nemmere, højdemeter 170. Det hvide spor med orange sløjfer er sværere og længere, og her kører du bl.a. gennem en gammel grusgrav. Begge spor køres modsat uret og er afmærket med sorte pæle. Overfor P-pladsen finder du desuden en børnebane/teknikbane

Smuk natur og spændende kulturarv

Louns Halvøen er et fredet område med vandrestier langs stranden eller i bakkerne. Halvøens bakkede landskab med sine forblæste krat, høje udsigtspunkter og dybe kløfter har siden stenalderen tiltrukket mennesker. Fra nord til syd skærer landevejen fra Løgstør til Viborg sig gennem landskabet. Vejen har i århundreder været benyttet af - pilgrimsrejsende, handlende og studedrivere.

Book dit ophold online eller kontakt os

Ønsker I at booke jeres vandre- & cykel ophold ophold på Hvalpsund Færgekro ved Limfjorden, kan I med fordel benytte jer af vores online booking-system. Benyt pakken "Miniferie". Har I nogle spørgsmål, eller ønsker I at høre mere, kan I også kontakte os på telefon 98 63 86 00 eller mail.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Book kroophold online

Book dit ophold online eller kontakt os for mere information

Overvejer du et kroophold sammen med din ledsager eller måske med hele familien? Hvis du ønsker at booke eller få mere information, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 9863 8600​. Ydermere kan der bookes ophold gennem vores bookingportal herunder.

Kontakt os

​Hvalpsund Færgekro

Sundvej 87, 9640 Farsø

Se rutevejledning

Telefon: +45 9863 8600

Mail: post@hvalpsund-faergekro.dk

CVR-nummer: 26914701

Se vores cookiepolitik​

Kroophold i himmerland

Med 3 minutters gang fra stranden har Hvalpsund Færgekro en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden. Hvalpsund Færgekro har egen restaurant med smuk udsigt over fjorden, og i sommersæsonen serveres der mad på terrassen.

tripadvisor